Sådan spotter du falske mails og SMS’er

Svindelbeskeder kan se meget overbevisende ud. De udgiver sig ofte for at være banken, MitID, PostNord, politiet, et familiemedlem eller en kendt virksomhed.

1. Stop før du klikker

Hvis en besked prøver at gøre dig bange eller få dig til at handle hurtigt, så vent. Tidspres er et klassisk svindeltrick.

2. Kontrollér afsenderen

Et kendt navn på skærmen er ikke bevis på, at beskeden er ægte. Gå selv ind på virksomhedens hjemmeside eller app i stedet for at bruge linket i beskeden.

3. Vær ekstra forsigtig med MitID

Godkend aldrig noget i MitID, som du ikke selv har startet. En bank, politiet eller support vil ikke bede dig om at godkende en overførsel for at beskytte dine penge.

4. Del ikke koder eller kortoplysninger

Oplys aldrig MitID-koder, engangskoder eller kortoplysninger til en person, der kontakter dig uopfordret.

Bankbud og falske bankopkald – udlever aldrig dit kort

Svindlere kan ringe og udgive sig for at være fra banken eller politiet. Nogle påstår, at dine penge er i fare, og at en medarbejder eller et bud skal hente dit betalingskort hjemme hos dig. Banken og politiet kommer ikke hjem for at hente dit kort eller din PIN-kode.

Afslut opkaldet, og ring selv til banken på nummeret på dit kort eller bankens officielle hjemmeside. Hvis du allerede har udleveret kort eller oplysninger, skal du kontakte banken med det samme for at få kortet spærret. Kontakt derefter politiet på 114. Du kan læse mere i min guide om falske opkald fra banken og politiet og hos Københavns Politi.

5. Ring tilbage på et nummer du selv finder

Er du i tvivl, så afslut samtalen og ring til banken eller virksomheden på det officielle nummer.

Har du allerede trykket på et mistænkeligt link, så læs hvad du bør gøre efter et falsk link. Har du brug for personlig hjælp til at gennemgå en besked eller din enhed, kan du læse om hjælp til digital sikkerhed.