Sådan undgår du at miste dine billeder

Billeder & backup

Mobiltelefonen er for mange blevet familiens fotoalbum. Ferier, børn, børnebørn, fødselsdage og små øjeblikke fra hverdagen ligger ofte kun på telefonen.

Kan du finde de nyeste billeder igen, hvis telefonen bliver væk eller ikke vil starte? Begynd med tre ting: Kontrollér, at billederne bliver overført, at der er plads på kontoen, og at du kan åbne de nyeste billeder fra en anden enhed.

Kvinde tager billede med sin mobiltelefon

Ligger dine billeder kun på telefonen?

Det er værd at kontrollere. Mange tror, at billederne automatisk er sikkerhedskopieret, fordi de bruger en Google- eller Apple-konto. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Backup kan være slået fra, lagerpladsen kan være fyldt op, eller synkroniseringen kan være stoppet uden, at man har lagt mærke til det.

1. Er backup slået til?På Android bruges typisk Google Fotos, mens iPhone ofte bruger iCloud Fotos.
2. Er der plads nok?Når cloud-lageret er fyldt, kan nye billeder og videoer stoppe med at blive sikkerhedskopieret.
3. Kan du se dem et andet sted?Log ind fra en computer eller tablet og kontrollér, om de nyeste billeder også findes dér.

Sådan kontrollerer du din backup

Android og Google Fotos

Åbn Google Fotos og kontrollér din profil/status for sikkerhedskopiering. Se især efter, om der står, at sikkerhedskopieringen er fuldført, eller om den er sat på pause.

iPhone og iCloud

På iPhone kan iCloud Fotos holde billederne opdateret på tværs af dine enheder. Kontrollér, at synkroniseringen er aktiv, at der er plads i iCloud, og at de nyeste billeder er kommet med. Sletter du et billede i iCloud Fotos, bliver det også slettet på de andre enheder, der bruger funktionen. Bevar derfor også en særskilt kopi af de billeder, du ikke vil miste.

Et godt kontrolspørgsmål: Hvis din telefon forsvandt i dag, ville du så kunne finde de seneste billeder igen fra en anden enhed?

Bruger du Samsung med OneDrive?

Den direkte synkronisering fra Samsung Galleri til OneDrive ophørte den 30. september 2026. Billeder, der allerede ligger i OneDrive, er ikke slettet af den grund. Kontrollér i OneDrive-appen, at kamerabackup er slået til, og at appen har adgang til billeder og videoer, hvis du vil fortsætte med OneDrive. Læs sådan kontrollerer du Samsung-billeder og får OneDrive-backup til at virke igen.

Husk også, at synkronisering og en uafhængig sikkerhedskopi ikke er det samme. En sletning i skyen kan påvirke filer på en synkroniseret computer.

Overvej også en ekstra kopi

Billeder, som er særligt vigtige, kan med fordel opbevares mere end ét sted. Det kan for eksempel være:

  • Google Fotos eller iCloud
  • en computer
  • en ekstern harddisk

Det vigtigste er, at du ved, hvor kopierne ligger, og at du en gang imellem kontrollerer, at de kan åbnes.

Pas på med at slette billeder efter backup

Cloud-løsninger kan fungere forskelligt. I nogle opsætninger betyder en sletning på telefonen også, at billedet slettes i skyen. Derfor er det en god idé at kontrollere opsætningen, før du rydder op i mange billeder på én gang.

Er du i tvivl om dine billeder er sikret?

Jeg hjælper gerne med at kontrollere din telefon, samle billederne og sætte en backup op, som du selv kan forstå og finde igen.

Se hjælp til billeder og backupRing 36 23 34 28